1 May
2013

Sjove initiativer i Cinema Aalborg

shutterstock_98254700

Så er der nye, sjove initiativer på vej til alle, der er en del af Cinema Aalborg plus netværk. Vi har bestilt 20 muleposer med alle de film, vi har stemt om til årets bedste film plus lidt godt i form af chips og chokolade. Muleposerne trækker vi lod om til vores næste event, hvor vi selvfølgelig håber på at se rigtigt mange af jer filmelskere!

En aften med Spielberg

Det bliver en aften i Steven Spielbergs tegn med masser af klassisk amerikansk action med eventyrlig sci-fi-kant af den bedste skuffe. Vi lægger ud med Jaws, moderfilmen til alle senere blockbusters og et teknisk vovestykke for sin tid. Herefter står den på familiehygge og et glædeligt gensyn med verdens måske mest elskede rumvæsen, ET.

Vi glæder os til at slutte af med Jurassic Park og en tur til dinosaurenes land med gale forskere og entusiastiske tourister. Der kommer et lille foredrag om Spielberg og hans tilgang til filmskabelse, inden vi tager hul på godterne, så sæt kryds i kalenderen fredag d. 3. maj og book hele aftenen til en rigtig god aften i selskab med andre filmentusiaster. Husk at gemme det nummer, du får, når du ankommer – det kan være du skal have en mulepose med vores filmfavoritter med hjem.

Sommeraftener med Zulu-bio 

Vi tager traditionen tro af sted til Zulu-sommerbio igen i år. Alle der har lyst til at være med til at arrangere nogle fantastiske aftener for cinemaaalborg må meget gerne give lyd – vi kan altid bruge et par ekstra hænder. Desuden vil vi gerne have jeres ideer til nye arrangementer til sommeren – skal vi på filmrejse og snakker vi en tur til Berlin, Rom eller New Zealand? Skal vi have gang i et filmmagasin, og hvem vil bidrage? Hvilke instruktører skal stå på programmet det næste halve år, og hvorfor netop dem? Slip ideerne løs.

 

 

So, what do you think?