7 Nov
2012

Dokumentar om teens historie

Filmklubben er normalt meget optaget af fiktion, men i det her tilfælde skal det handle om dokumentarfilm og om en særlig en af slagsen. Vi byder nemlig til en aften ‘i teens tegn’. Der bliver en indledning med tesmagning, hvor nogle af de fineste teer, vi har kunnet opstøve brygges og serveres (blandt andet en dejlig hvid te), inden vi sammen ser dokumentarfilm om teens historie. Bagefter er der masser af hygge med al den (lidt mere almindelige) te, man kan drikke med godt gammeldags hjemmebag til. Det kan kun blive hyggeligt, så kom, selvom du ikke ville betegne dig selv teentusiast!

Filmen vi skal se, hedder “The Rennaissance of Tea” og den fokuserer primært på te fra Kina og Taiwan. Teens smukke blade, de eksotiske lande den fremstilles i, hele processen fra plantning til høst og de mange fantastiske smagsvarianter, teplanten byder på, gennemgås som nogle af filmens temaer. Billederne er utroligt smukke og fortællingen interessant, når man tænker på, at te er blevet en helt almindelig vare, vi nok er mange, der tager for givet til hverdag.

Vi er åbne overfor forslag til andre arrangementer af denne slags – så sig til, hvis du har en ide til tema/film osv.

So, what do you think?